Til forsiden
Printvenlig side
Sitemap
Læs teksten op
Change design
 

Den ambulante behandling

Ingen ventetid - gratis behandling og rådgivning - fleksible åbningstider



Har du selv et alkoholproblem - eller er du pårørende til én, der drikker for meget - kan du gratis og anonymt henvende dig i et af Lænkens ambulatorier.

Du behøver ikke at bestille tid, og du vil med det samme blive modtaget af en Lænkens fagfolk, som kan vejlede dig om de muligheder, der er for at hjælpe dig.

I Lænkens ambulatorier arbejder læger, sygeplejersker, socialkonsulenter og andre fagfolk.
Behandlingen omfatter de fysiske, psykiske og sociale følger af et for stort alkoholforbrug.

Ved siden af den individuelle behandling tilbyder en række ambulatorier gruppebehandlinger, for eksempel familiebehandling og struktureret tilbagefaldsforebyggelse.

Ambulatoriet kan også henvise til et behandlingshjem eller indlæggelse på et sygehus.

Brochure om ambulant behandling
En vigtig del af behandlingen er tilbuddet om at bygge et andet liv op uden alkoholmisbrug. Undersøgelser viser, at frivillig støtte og hjælp-til-selvhjælp er en af de mest succesrige hjælpeforanstaltninger, når man vil ud af sit alkoholmisbrug.
Derfor er der i Lænken også mulighed for socialt samvær uden alkohol med mennesker, der kender til det hele fra egne erfaringer.

Lokalforeningernes frivillige tilbyder rådgivning, støtte og socialt samvær, som f.eks. fællesspisning og udflug ter.

Landsforeningen Lænken arrangerer kurser, rejser, udflugter,fester, familie-aktiviteter, og meget andet, hvor fritiden kan bruges til nye aktiviteter sammen med andre, som også ønsker at komme ud af et misbrug. Landsforeningen udsender jævnligt  en oversigt over kursus- og medlemsaktiviteter.

Efter endt behandling er der desuden mulighed for selv at blive aktiv frivillig i foreningen og give andre den støtte, man selv fik som ny i Lænken.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel