Drikker du for meget, eller er du pårørende til en, der drikker for meget, så kan du gratis, anonymt og uden tidsbestilling henvende dig i et af Lænke-ambulatorierne. Her vil du med det samme blive mødt af en læge eller alkoholbehandler, som vil sammensætte den nødvendige medicinske og terapeutiske behandling.
Behandlingen foregår ambulant, hvilket vil sige uden indlæggelser eller ophold uden for eget hjem. Du kan således blive boende hjemme hos familien og passe dit arbejde, mens du er i behandling.
Lænke-ambulatoriernes behandlinger bygger på stor viden om effektive og veldokumenterede behandlingsformer og tager udgangspunkt i, at de er tilrettelagt ud fra det enkelte menneskes ønsker og behov.
Behandlingen på Lænkens ambulatorier består blandt andet af:
Udover den individuelle, ambulante behandling tilbyder en række Lænke-ambulatorier gruppebehandling, herunder familiebehandling og tilbagefaldsforebyggelse.
En vigtig del af Lænkens tilbud er samvær i alkoholfrie rammer med mulighed for at indgå i et nyt netværk. Foreningerne tilbyder støtte og rådgivning til mennesker, der selv har haft problemer med alkohol tæt inde på livet.
Lænkens frivillige er organiserede i 28 foreninger rundt om i landet, hvor alle har det til fælles, at medlemmerne selv har eller har haft problemer med alkohol enten som afhængig eller pårørende.
Alle foreninger har tilbud om rådgivning og samvær blandt frivillige og i foreningerne er ”Fællesskab uden alkohol” det helt centrale.
Erfaringer viser, at støtte fra ligestillede med hjælp til selvhjælp har betydning, når man vil ud af et alkoholproblem og kan også være en form for sikkerhedsnet, når selve behandlingen er afsluttet.
I de fleste foreninger er der også rådgivere, som har særlig erfaring som pårørende.
Foreningerne har sædvanligvis 2 ugentlige åbningstider med forskellige aktiviteter f.eks. fællesspisning og udflugter og danner i det hele taget rammen for alkoholfrit samvær.
Landsforeningen udbyder kurser og forskellige aktiviteter for såvel den afhængige som pårørende – partnere og børn og skaber dermed gode muligheder for et nyt netværk på landsplan.
Knap halvdelingen af foreningerne har til huse i tilknytning til et Lænke Ambulatorium
Behandlingen foregår ambulant, hvilket vil sige uden indlæggelser.
SE VORES ADRESSER HER >
Landsforeningen udbyder kurser og forskellige aktiviteter for såvel den alkoholafhængige, som pårørende og skaber dermed gode muligheder for et nyt netværk.
LÆS MERE OM FÆLLESSKAB UDEN ALKOHOL >