Lænkens ambulatorier og rådgivninger er åbne for alle, som er berørt af et alkoholproblem. Et overforbrug af alkohol – uden at der nødvendigvis er tale om et egentligt problem eller afhængighed – rammer ofte også den nære familie og pårørende. Det kan være partner, børn, forældre, familie, venner eller kollegaer.
Erfaringer viser, at familiemedlemmer til en alkoholafhængig ofte oplever følelser som skam, skyld og vrede efterfulgt af håbløshed. For hvad skal man gøre, hvis den, der har problemet, ikke selv vil erkende det? Erfaringer viser desuden, at det ofte er tabubelagt at tale om alkoholproblemer med andre. Hvert enkelt familiemedlem går med 'hemmeligheden' alene. Det gavner hverken den alkoholafhængige eller de pårørende. Derfor tilbyder Lænke-ambulatoriernes professionelle alkoholbehandlere samtaler, om de særlige problemer, man oplever som pårørende. Der tales om, hvad alkoholproblemet gør ved dem, der er involveret, og der rådgives om, hvordan man som pårørende kan støtte et menneske med alkoholproblemer, samtidig med at man passer på sig selv. Det giver luft at få sat ord på det, man har oplevet - og det giver mulighed for at lave forandringer i ens liv.
Samtalerne er gratis, og ønsker man at være anonym, er der mulighed for det. Alle medarbejdere har tavshedspligt. Særligt tilrettelagte samtaleforløb for pårørende tilbydes i vore afdelinger i Glostrup, Hillerød, Køge og Lyngby
Se også Lænke-ambulatoriernes tilbud om familiebehandling.
Lænken har desuden en gruppe frivillige rådgivere, som alle har et personligt kendskab til alkoholproblemer, enten fordi de selv har drukket for meget på et tidspunkt, eller fordi de har været pårørende til en, som har haft et overforbrug af alkohol. De frivillige uddannes gennem interne kurser til at kunne støtte og rådgive andre.
I nogle af vore afdelinger er der startet netværks- og støttegrupper.
Lænkens pårørende kontaktperson (frivillig):
Janne Søbrink træffes på 30 29 74 77 efter kl. 16.30.
jannesoebrink@live.dk
”Min mor var alkoholafhængig hele min barndom, hvilket har haft store konsekvenser for mit liv. Da jeg blev teenager begyndte jeg blandt andet at skære i mig selv og tage piller for at komme væk fra virkeligheden, og jeg har i lange perioder haft depressionslignende tilstande.
Da jeg fyldte 17 år, begyndte jeg i Lænke-ambulatoriernes gruppebehandling. Jeg var meget skeptisk. Men min skepsis forsvandt hurtigt, da jeg fra dag ét følte mig forstået af de andre i gruppen og af behandlerne. Jeg blev ikke behandlet som et offer, men som en person, som skulle hjælpes på en voksen og seriøs måde. Følelsen af, at man ikke var den eneste, der havde det svært, gjorde mig tryg.
I dag er jeg mere i live, end jeg har været længe. Det vigtigste er, at der findes mennesker i Lænke-ambulatorierne, som kan hjælpe. Jeg vil virkelig anbefale alle, som er pårørende til alkoholafhængige, at kontakte et Lænke-ambulatorium.”